Forvaltning forsøgte at miskreditere lærer bag kulisserne – sendte børns udtalelser til pressen

Det var nervepirrende for lærer Rikke Johansen at stå frem og fortælle, at hun var blevet udsat for vold af en elev, der havde givet hende hjernerystelse og store blå mærker. Udadtil anerkendte skolens leder, at hun havde været udsat for en »ulykkelig« hændelse, men bag kulisserne foregik dog et helt andet spil. Flere gange forsøgte skoleforvaltningen i Københavns Kommune at så tvivl om Rikke Johansens beskrivelse af episoden over for medier. Det skete blandt andet over for tv-programmet Go’ morgen Danmark, hvor Rikke Johansen også stillede sig frem på baggrund af sine udtalelser i Berlingske, viser en aktindsigt i korrespondancen. I en mail til redaktionen sendte forvaltningens pressemedarbejdere en række udtalelser, der ifølge dem stammede fra elever på Grøndalsvængets Skole, som Rikke Johansen tidligere havde undervist. Ifølge mailen blev skolens leder »bedt om« at gå ned til den klasse, hvor episoden havde fundet sted halvandet år tidligere. Det fremgår ikke, hvem der bad om det. Her skulle eleverne have gjort klart, at de »slet ikke« kunne genkende Rikke Johansens udlægning af episoden. »Børnene var vrede og forundrede over, at deres tidligere lærer havde talt usandt i jeres artikel og i videoen,« skrev presseafdelingen og refererede fra skolelederen: »Børnene spurgte mig først: ‘Hvorfor lyver hun’, ‘Det, hun siger, er ikke sandt’. ‘Hvorfor fortæller hun ikke sandheden?’« Derefter fremgår det af mailen, at eleverne »en efter en« rakte hånden op og sagde nedenstående: »Eleven havde altså ikke en sten, da hun slog« »Papiret lå på en plads på bordet, hvor vi lægger ting, der ikke må røres« »En pakke, der ikke må snakke« »Rikke blev ikke slået i hovedet« »Eleven hoppede ikke op på bordet« »Der var ingen af os, der græd« »Hun fortalte en af os, at vi skulle hente den voksne fra den anden klasse, der var ingen, som gjorde det af sig selv« »Vi kunne altså aldrig finde på at kalde hende for luder« »Hun siger, at hun blev sygemeldt, men hun kom jo i skole lige bagefter.« Ifølge presseafdelingen var disse udsagn udtryk for, at lærerens beskrivelse havde »en række udfordringer, som jeg synes, at I bliver nødt til at adressere«. Berlingske har – ligesom Go’ morgen Danmark – modtaget en enslydende mail i forbindelse med sin dækning af sagen. For at sikre børnenes anonymitet nævnes hverken klassetrin eller børnenes alder. Nye oplysninger »ramte« lærer Da Rikke Johansen fortalte sin historie, forklarede hun, at en elev i 2023 pludselig havde overfaldet hende og slået hende hårdt, muligvis med en genstand, så hun fik hjernerystelse og store blå mærker. Hun blev sygemeldt efter overfaldet og skiftede siden job til en anden skole i Københavns Kommune, hvor hun arbejder i dag. Berlingske har set dokumenter, Aula-beskeder, billeder af skader, lægejournal, indberetningen af episoden og talt med andre ansatte, der understøtter Rikke Johansens historie. 58 ansatte fra skolen har ligeledes skrevet et brev til forvaltningen, der bakker op om Rikke Johansens fortælling om skolen. Efter at have stået frem blev hun prompte kaldt til »tjenstlig samtale« hos chefen og fik også sine bilag gennemgået. Eksperter har kaldt metoden for »intimiderende« og »usædvanlig«. Rikke Johansen mener også, at forvaltningens mail til medier med udsagn fra hendes tidligere elever er et forsøg på at underminere hendes troværdighed. »Da jeg blev slået, bad jeg udtrykkeligt min skoleleder om at tale med børnene. Både af hensyn til dem og mig. Men det ville han ikke. Nu, her over et år efter, når man kan bruge det i egen interesse, er det lige pludselig vigtigt. Det ramte mig.« Har du talt usandt? »Nej. Selvfølgelig har jeg ikke det.« Lærerformand kalder metode »helt uforståelig« Hun bliver bakket op af Københavns Lærerforening. Her vækker det også kritik og bekymring, at forvaltningen har viderebragt udtalelser fra eleverne. »Jeg undrer mig meget over den tilgang, som forvaltningen bruger her. Det efterlader mig med mange spørgsmål om, hvad forvaltningens formål er med at inddrage børnene i klassen i den her sag. Det er helt uforståeligt for mig, at en forvaltning vil gå så langt for at underminere Rikkes historie på den måde,« siger hun. Hun mener, at der er særlige etiske hensyn at tage både over for børn og forældre i sådan en sag, hvor man skal være særligt varsom. »At elevernes udsagn bliver brugt til at modbevise deres tidligere lærers historie i den offentlige debat, er meget problematisk. Det er en episode, som er sket for over et år siden, og elever i den alder kan ikke gennemskue konsekvenserne, og hvad de bliver en del af. Her skal der være nogle voksne, som passer på dem.« V-borgmester er chokeret: »Fuldstændig uhørt« Spørger man Jens-Kristian Lütken (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, møder skoleforvaltningens fremgangsmåde også kritik: »Det er en arbejdsmetode, som på ingen måde hører hjemme i en kommune. Det er fuldstændig uhørt.« Han mener, at forvaltningen spænder børnene for en vogn og skubber dem foran sig i en konflikt. »Hvis forvaltningen mener, at der er noget at komme efter, så må de indkalde hende til samtale og gennemgå udtalelserne bag lukkede døre, men da slet ikke via pressen.« Han mener også, at forvaltningen med denne fremgangsmåde er skyld i, at det bliver sværere for ansatte at stille sig frem, fordi de vil frygte at blive undermineret af deres egen arbejdsgiver. »Det er en mavepuster til ytringsfriheden for offentligt ansatte, fordi det sender et klart signal om, at man skal lade være med at råbe op om problemer,« siger han. Samtidig mener han, at forvaltningen har overskredet en etisk grænse, samt at det skaber utryghed for børnenes forældre, at der tilsyneladende ikke er blevet informeret om, at udsagnene ville blive videregivet. »Når man er et barn, så kan man ikke overskue, hvilke konsekvenser ens udtalelser har.« På baggrund af forvaltningens håndtering af sagen om Rikke Johansen har Venstre-borgmesteren indkaldt til en forespørgselsdebat i Borgerrepræsentationen, hvor Jakob Næsager og andre københavnske politikere skal svare på, hvordan de vil sikre lærere og andre offentligt ansattes ytringsfrihed. Ekspert: Forvaltning bør være forsigtige Ifølge professor mso i offentlig ret Frederik Waage er mailen relevant at få frem. »Det virker som en ret proaktiv linje, som Københavns Kommune anlægger. Derfor er det godt, der kommer offentlig opmærksomhed på den her sag,« siger juraprofessoren fra Syddansk Universitet (SDU). Juraprofessoren advarer også mod, at mailene fra forvaltningen måske kan afskrække andre fra at stå frem. »Københavns Kommune skal være forsigtige med, at de ikke intimiderer en ansat. De skal i det hele taget være forsigtige med at opføre sig på en måde, som signalerer, at man ikke må ytre sig i den offentlige debat, som ansat i Københavns Kommune.« Der kan dog ifølge professor i forvaltningsret Michael Gøtze både være argumenter for og imod brugen af udtalelser fra lærerens tidligere elever. »Man kan godt afkode det som et led i at være meget kritisk over for læreren. Forvaltningen skal passe på med at gå efter enkeltpersoner i pressen og må ikke bagtale en medarbejder over for pressen,« siger han og tilføjer: »Omvendt er det klart, at forvaltningen må supplere med korrekte oplysninger og med præciserende fakta. Forvaltningen må godt ytre sig som arbejdsgiver. Nogle gange kan det være en blanding af kritik og korrektion.« Han tilføjer, at det afgørende er, hvorvidt udtalelserne bidrager til at tegne det mest korrekte billede af sagen. »Hvis det, forvaltningen bringer videre, er det rigtige og fyldestgørende billede, så synes jeg ikke, man kan kritisere det i sig selv,« siger han. Københavns Kommune afviser at svare på spørgsmål Der rejser sig en række spørgsmål i forbindelse med sagen, som Berlingske har forsøgt at få besvaret af børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), der er ansvarlig for skoleområdet. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvorvidt forvaltningen har fået tilladelse af forældrene til at viderebringe deres børns udtalelser, samt hvorvidt fremgangsmåden er den generelle praksis i lignende sager. Forvaltningens presseafdeling oplyser, at Jakob Næsager (K) ikke vil stille op til et interview eller svare på de spørgsmål, som Berlingske har stillet skriftligt. https://www.berlingske.dk/indland/forvaltning-forsoegte-at-miskreditere-laerer-bag-kulisserne-sendte-boerns